Om Flemming Rønne

Flemming RønneFlemming Rønne er født den 24. december 1939 i Nexø på Bornholm.
Flyttede som 8-årig med sin familie til Sjælland og har siden sit 13. år boet i Næstved.
Flemming er uddannet bager og konditor, men har hele livet også været glad for at udtrykke sig grafisk og i 1967 begyndte maleriet at komme mere og mere ind i hans hverdag.
I 1972-1973 boede han således i kunstnerbyen Ein Hod i Israel, hvor han lærte en masse teknikker og fik rigtig mange gode venner blandt de internationalt anerkendte kunstnere.
Mange rejser i udlandet har givet Flemming Rønne inspiration til sine kunstneriske kreationer, og Sydfrankrig og Paris er hans yndede rejsemål, men også fire år på Grønland, satte sit præg på kunsten.
Flemming er Statsanerkendt kunstner, med mange hjemlige udstillinger. Men også rundt omkring i verdens har han haft sine egne udstillinger, små som store.
Han benytter enhver lejlighed til at komme ud og rejse og få ny inspiration.
Flemmings kunstnernavn er “Flamingo” – et han fik af vennerne i Ein Hod i Israel, som han for øvrigt igen besøgte i april 2013.